Handelsbetingelser
Her står, hvem du handler med, hvad du køber, og hvordan du fortryder. Betingelserne gælder alle forløb, du køber på filipringdal.dk. Det, der er særligt for hvert forløb, står nederst under Forløbene.
1. Hvem du handler med
- Indre Arbejde v/ Filip Ringdal
- CVR-nummer: 43838245
- Adresse: Gunderupvej 16, 9260 Gistrup
- Telefon: 93 99 33 18
- E-mail: mail@filipringdal.dk
2. Hvad du køber
Du køber et forløb med mig. Hvert forløb har sin egen form, længde og sit eget indhold. Det står på forløbets side og under Forløbene nederst.
3. Pris og betaling
Prisen er den, der står ved betalingen, når du køber. Det er hele prisen. Der kommer ingen moms, gebyrer eller andre udgifter oveni.
Du betaler gennem Stripe. Hvordan og hvornår står ved forløbet.
4. Når du har betalt
Du får en mail fra mig med de her betingelser og fortrydelsesformularen på skrift. Hvornår og hvordan vi går i gang, står ved forløbet.
5. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret. Du kan fortryde uden at give en grund.
Fristen løber fra den dag, du køber forløbet. Den begynder først at løbe, når du har fået de her oplysninger på skrift, fx på mail. Falder den sidste dag på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, har du til den næste hverdag.
6. Sådan fortryder du
Giv mig besked, inden fristen er gået. Det nemmeste er at trykke Fortryd aftale på filipringdal.dk/fortryd. Så sender jeg dig med det samme en kvittering på mail med det, du har sendt, og hvornår du sendte det.
Du kan også skrive til mig, ringe eller sende et brev til adressen ovenfor. Du kan bruge fortrydelsesformularen nederst på siden, men du behøver ikke.
- Fortryd online: filipringdal.dk/fortryd
- E-mail: mail@filipringdal.dk
- Telefon: 93 99 33 18
7. Hvis du fortryder
Jeg betaler alle dine penge tilbage senest 14 dage efter, at jeg har fået din besked. Pengene kommer tilbage samme vej, som du betalte, medmindre vi aftaler noget andet. Det koster dig ikke noget gebyr.
8. Hvis vi går i gang inden for de 14 dage
Fortryder du, efter vi er gået i gang, betaler du for den del af forløbet, du har fået, i forhold til hele forløbet. Hvad det betyder for dit forløb, står under Forløbene.
Fortrydelsesretten ophører, når hele forløbet er leveret.
9. Klage
Er du utilfreds, så skriv til mig på mail@filipringdal.dk. Finder vi ikke en løsning sammen, kan du klage til Nævnenes Hus:
- Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Nævnenes Hus
- Toldboden 2, 8800 Viborg
- Hjemmeside: naevneneshus.dk
10. Forløbene
Det her er særligt for hvert forløb. Resten af betingelserne gælder dem alle.
De Tre Faser
- Form: 1:1-samtaler på Google Meet. Du skal bruge en computer, ikke en telefon. Mellem samtalerne skriver du til mig på Messenger eller Instagram.
- Længde: Tre uger.
- Indhold: Tre samtaler à en time, én om ugen.
- Pris: 2.000 kr.
- Betaling: Hele beløbet på én gang, når du reserverer din plads. Betalingen går gennem Stripe.
- Når du har betalt: Du hører fra mig på mail inden for 24 timer. Der aftaler vi en tid til den første samtale.
- Samtalerne: Du booker selv din samtale hver uge. Går ugen, uden at du har haft din samtale, er ugen brugt. Forløbet slutter efter den tredje uge. Melder du afbud senere end 24 timer før, eller dukker du ikke op, er samtalen brugt. Må jeg flytte en samtale, finder vi en ny tid, og du mister ikke noget.
- Din side: Du har adgang til din side og videoerne under forløbet og i tre måneder efter.
- Fortryder du, efter vi er gået i gang: Uge 1 åbner først, når du trykker Accepter på din side. Med trykket beder du om, at forløbet går i gang, og du accepterer, at fortrydelsesretten bortfalder. Indtil da kan du fortryde og få hele beløbet tilbage.
- Garanti: Vi tager en samtale først. Synes du bagefter ikke, det er noget for dig, får du dine penge tilbage.
Fortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
- Til Indre Arbejde v/ Filip Ringdal, Gunderupvej 16, 9260 Gistrup, mail@filipringdal.dk:
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
(*) Det ikke relevante udstreges